I Børnehuset Babuska bruger vi kun økologiske og biodynamiske madvarer. Vi laver maden på stuerne og de børn, der har lyst, hjælper til med at tilberede maden. Til måltiderne samles børn og voksne på stuen og spiser sammen. Vi forsøger altid at skabe en hyggelig ramme omkring det fælles måltid. Bordet dækkes pænt og vi synger både før og efter maden. Derved skabes der et fællesskab omkring madlavningen og måltiderne.

Når børnene kommer til børnehuset om morgenen er der mulighed for at få et lille ekstra morgenmåltid. I løbet af formiddagen spiser vi brød og gulerødder.

Til frokosten varierer måltidet mellem for eksempel brød med pålæg, grød, suppe, koldskål og pizza. Vi følger årets rytme og tilpasser maden til årstiden.

Om eftermiddagen spiser vi igen brød, frugt og grønt.